Jeg fandt Tina ved en tilfældighed på nettet, og det er jeg virkelig glad for. Jeg har prøvet diverse behandlinger, men ingenting har hjulpet mig i forbindelse med et piskesmæld. Jeg var virkelig skeptisk i starten, men allerede efter 2 behandlinger kunne jeg mærke tydelige forbedringer, og det bedste er, at det holder. Jeg har sågar oplevet at få en rigtig god sidegevinst, som at kunne gå på trapper igen (jeg har gigt i mine knæ).

Da jeg begyndte hos Tina havde jeg meget svært ved at gå på trapper, men pludselig opdagede jeg, at det ikke gjorde ondt mere, når jeg gik på trapper, og det er guld værd i hverdagen.

Jeg er yderst tilfreds med behandlingerne, og hvis der skulle opstå noget, jeg behøver hjælp til igen, vil jeg helt klart kontakte Tina.

Hilsen Mette Gudmandsen, februar 2014

 

Jeg fandt Tina til et netværksmøde, hvor hun fortalte om sine behandlinger. Det var lige det, jeg skulle bruge, da jeg er dressurrytter i min fritid og sidder meget skævt på min hest. Min skævhed er opstået igennem mit arbejde som kok.

Og ja det har hjulpet mig, også på mit arbejde, hvor jeg ikke bliver så træt i ryg og fødder som før. Danner også mindre hård hud under fødderne. Min opstilling på hesten er endvidere blevet meget bedre.

Kan kun anbefale at prøve de 10 behandlinger.

Jeanette Broby, 29/5-2013

 

I 1992 begyndte jeg at få meget stærk hovedpine og kom på Glostrup Hospital. Det hjalp ikke noget. Derefter kom jeg til en fys, som prøvede at massere det væk. Det hjalp heller ikke. Så gik jeg til min læge, hvor jeg fik noget medicin, som heller ikke hjalp. Derefter prøvede jeg en fys igen men uden held. Så prøvede jeg en healer. Det hjalp i en kortere periode. Så prøvede jeg en, som havde med kosten at gøre, men uden held. Så gik jeg til min læge igen og fik medicin og kom til en psykolog. Det gav lidt. Men nu er jeg endelig kommet til Tina, som kan holde min hovedpine nede. Det er bare dejligt. Tak.

Hilsen Steen, april 2013

 

Jeg er en halvgammel kone, med de skavanker alderen og sliddet på kroppen giver. Nu er jeg ved at afslutte de 10 behandlinger og kan mærke den forvandling Tina Madsens behandlinger har givet. Det Tina gør, hjælper kroppen på en nænsom måde at komme på plads.

Jeg kan varmt anbefale Tina. Fra at være sammensunket i mange muskler, har Tina løst og rettet op, så det føles og ses på min krop. Dette har hun gjort på en smertefri, behagelig måde.

Tina er en meget behagelig person, som det har været en nydelse at gå til behandling hos.

Venlig hilsen

Ini Galle Larsen, Stenmagle, juni 2012

 

Jeg har netop gennemgået et 10 x forløb, som jeg har været meget glad for. Da jeg startede, havde jeg store spændinger i det venstre ben, hver gang jeg havde gået en tur. Årsagen var, at min hofte var lidt skæv, der havde den konsekvens, at mit ene ben føltes længere end det andet. Det har Tina fået rettet op på, og jeg kan nu gå lange ture uden at have smerter bagefter. En anden positiv ting er, at jeg føler mig mere afslappet i min krop, og hviler mere i mig selv, end jeg før har oplevet.

Tusind tak til Tina, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Kærlig hilsen

Benny de Molade, februar 2012

 

Først har jeg lyst til at sige – at du Tina – har en fantastisk evne til blidt, respektfuldt og kærligt at kommunikere med og arbejde med min krop.

Jeg følte mig tryg og i gode hænder allerede før vi startede. Du respekterer kroppens ja´er og nej´er. Og efter jeg har prøvet mange forskellige kropsbehandlinger – også de hårdhændede – hvor min krop gjorde ondt og bad mig om at stoppe – er det en befrielse at opleve din behandling.

Min erfaring er efterhånden igennem al form for terapi – jeg har oplevet både på egen krop, psyke, sjæl og sind og på mine klienters, at de blide, accepterende, kærlige, respekterende, støttende, rummelige behandlingsformer – dem der tager udgangspunkt i at klienten og dermed også klientens krop er eksperten – at healing sker som et samarbejde med den ubegrænset viise selvhelbredende intelligens – flytter langt mere end de mere hårdhændede behandlingsformer.

Allerede 1. behandling gav rigtig meget – idet mine skuldre kom tilbage, min brystkasse og dermed lunger – og min evne til at tage ilt og liv ind blev større.

Efter nu at have været igennem et helt forløb – 10 gange – føler jeg min krop meget mere i balance – og jeg bruger meget færre kræfter både på at stå og gå.

Undervejs spurgte du også om der var noget specielt jeg gerne ville arbejde med – og bl.a var jeg på det tidspunkt ikke i stand til at sidde i skrædderstilling – kunne ikke få min krop ind i den stilling – som jeg ellers har brugt meget – og når jeg prøvede gjorde det rigtig ondt. Jeg havde tænkt om det måske var slidgigt – pga. at jeg havde siddet så meget i den stilling. Men du sagde: Det er nok noget med tilhæftningerne – og så arbejdede du blidt forskellige steder på kroppen – og nu kan jeg uden problemer igen sidde i skrædderstilling – fantastisk – mange flere skulle prøve det.

Jeg kan varmt anbefale din kropsbehandling til ALLE – Giv jer selv (eller andre) det som en gave. En kærlig og omsorgsfuld – forebyggende og helbredende gave til kroppen og dermed til livskvaliteten.

De kærligste hilsner og stort TAK fra Annalise Stourup de Molade – Intuitiv Life-Coach og Healer – der de sidste 20 år har prøvet utallige behandlingsformer.

Juli 2011.

 

Jeg har været igennem et dejligt forløb på 10 gange hos Tina Madsen – her har hun genoprettet min kropsholdning på en meget nænsom måde.

Jeg kan huske den prøvetime, jeg var til: hun rettede op på mine arme/skuldre, så jeg åbnede mig meget mere over brystet – først den ene side og så den anden. Det så ud som om mine hænder var sat helt forkert på… utrolig forskel. Jeg følte virkelig, at hun fik sat mig på plads, sådan som jeg er født til at være.

Og det er det Tina gør… hjælper hele kroppen til at komme på plads gennem 10 behandlinger – simpelthen løsner blidt, så den kan få lov at virke som den skal – rigtig behagelig følelse og dejligt nænsomt. F.eks har jeg fået meget bedre plads ved mine lunger, så vejrtrækningen er lettere for mig. Mine fødder og ben er rettet op, så jeg mærker, at jeg står, går og løber meget bedre.

Hvis jeg har haft ondt et sted på kroppen, så har Tina altid haft tid til at løsne og fokusere på det sted, og jeg har nydt det og mærket, hvordan det har gjort godt.

Jeg vil varmt anbefale Tina. Min krop har haft så godt af at blive forløst og åbnet, og det har givet mig øget overskud og livskvalitet. Den fungerer som den skal – uden smerter – vidunderligt.

Tusind tak Tina. Og tak for den varme og forstående person du er. Du er meget dygtig, til det du gør.

Kærlig hilsen Signe Lykke Skonnord, september 2010

 

Jeg er en halvgammel slidt kone, godt med infiltrationer over det hele og med ankler der næsten var vredet ud af led, så jeg faldt indad, når jeg gik.

På et tidspunkt hvor det gjorde rigtig ondt, var jeg nødt til at få massage. Det plejer at gøre ondt, så det var jeg forberedt på, da jeg kom til Tina.

Stor var min undren, da hun begyndte på massagen. Det kunne ikke mærkes, men det hjalp. Ved den massage som Tina giver, er det utrolig behageligt, fordi det ikke smerter men lindrer.

Mine ankler, som knækkede indad når jeg gik, har hun fået rettet op. Krampe i den store muskel, der sidder på indersiden af låret, havde jeg meget bøvl med. Det er også væk.

Det har været en nydelse at gå til behandling hos Tina

Venlig hilsen en meget tilfreds klient

Ketty Pedersen, august 2009

 

En lille annonce i en lokal avis førte mig til behandling hos Tina Madsen/Ny Kropsholdning efter Ida P. Rolf metoden.

Behandlingerne strakte sig over 10 gange. Systematisk arbejdede Tina sig gennem min krop med en meget behagelig blid massage på ganske bestemte punkter.

Tina følte sig frem til ondets rod og behandlede der. Samtidig fik vi en meget god samtale om, hvad jeg fornemmede, og hvor jeg mente, at der var spændinger i min 70 år gamle krop.

Resultatet blev godt. Fra at være sammentrukket i mange muskler, fik Tina løst op og rettet op, så det både føltes og sås på min krop.

Min varmeste anbefaling af behandlingen hos Tina Madsen

Mange hilsener Bente Weinreich, september 2009